Meira um venjaraskeiðið í flogbørnum 3. desember

Frá Peter Morell
=============
(kann eisini lesast á Facebook her


Hej Alle

Aller først: HUSK tilmelding til kurset senest på fredag.
Kurset vil supplere det arbejde jeg laver ude i klubberne så jeg håber I vil prioritere at deltage. Se indhold længere nede på siden.

I den næste periode vil jeg i mange klubber have fokus på smash.

For de mindste vil det være tilslutningsskridtet, at ramme bolden med stor hånd og smashkastet. For level 3 og U12 spillerne vil det være det samlede tilløb, slaget på bolden og koordinationen mellem tilløb, spring og slaget på bolden.

Til indlæringen af teknikkerne til smash bruger vi nedenstående nøgleord som vi også vil bruge når jeg kommer og arbejde med smashet hos jer.

Nøgleord til smashkast
· Fodstilling - venstre fod forrest for højrehåndet
· Løft bolden op til kast med begge hænder
· Bolden holdes bag øret
· Albuen over øret
· Slip bolden med venstre hånd
· Albuen føres frem til øret
· Kast

Nøgleord smash
· Skridtrytme for højrehåndet spiller: venstre, højre, venstre
· Der springes op med begge ben
· Venstre fod i fodisættet skal være foran den højre fod
· Højre skulder væk fra nettet
· Der slås til bolden med strakt højre arm
· Bolden rammes med stor åben hånd
· Bolden rammes ud for slagskulderen
· Armen føres helt igennem

Jeg har lavet video om alle Kidsvolleys teknikker som I kan se på nedenstående link
http://www.kidsvolley.net/index.php/teknik/video-teknik


KURSUS

Kursus 1 "Fra kast til Volleyball” 3. December 9.00-12.15
Kursus 2 “ Volleyball Grundteknikker” 3. December 12.45-16.00

Jeg håber at se rigtig mange af jer da det har rigtig god sammenhæng med de besøg vi laver ude hos jer i klubberne.

Tilmelding til kurset på mail senest fredag den 25. November med angivelse af navn , klub og kursus.

Det er gratis at deltage på kurset. Bemærk at der ikke er nogen form for forplejning på kurset så deltager du i to kurser så husk madpakke.

Kursus 1 "Fra kast til Volleyball” 3. December 9.00-12.15
Målgruppe
Alle trænere og forældre, der har lyst til at træne Flogbørn level 0-2, men også til dig der nu træner level 3 eller U12 så du kan følge den samlede udvikling i Flogbørn konceptet

Udbytte
Når du har gennemført ”Fra Kast til volleyball” får du:

· Forståelse for den progression og udviklingstrappe teknikkerne følger fra volleyballkast til volleyballteknikker
· Kendskab til basisteknikkerne og deres nøgleord
· Kendskab til regler i Kidsvolley level 0-2
· Redskaber til at kunne formidle basisteknikker og mindre øvelser

Indhold
Kurset vil være praktisk og foregå i hallen. Kursisterne tilegner sig viden, så de har kendskab til og kan videreformidle:

· Pædagogikken bag Kidsvolley. 
o Hvad kan Kidsvolley
o Hvilken muligheder har Kidsvolley
· Kidsvolley spillene fra level 0-2 samt basisteknikker
o Baggeslagskast, fingerslagskast og smashkast
o Serv og baggerslag
o Småspil
· Der vil gennem kurset blive arbejdet med Feedback

Kursus 2 “ Volleyball Grundteknikker” 3. December 12.45-16.00
Målgruppe og forudsætninger
Primært trænere, som arbejder med Flogbørn level 3 og U12 og U14 trænere, men også til dig der nu træner level 0-2 eller så du kan følge den samlede udvikling i Flogbørn konceptet

Udbytte
Når du har gennemført ”Volleyball Grundteknik” får du

· En grundig gennemgang af teknikkerne i volleyball
o Keywords
o Fejlretning
· Inspiration til øvelser i arbejdet med grundteknikker
· Styr på forskellige måder, hvorpå teknikkerne formidles

Indhold
Kurset vil være praktisk og foregå i hallen.

Deltagerne vil løbende i kurset blive inddelt efter, hvem de træner, så man til kurset primært arbejder med trænere der har samme målgruppe.

Kurset vil være en blanding af praktik, teori og diskussioner.

Følgende elementer vil være en del af kurset:
· Arbejde med teknikker
· Fingerslag
· Baggerslag
· Serv
· Smash og blokade